Få planter bærer på en så dr amatisk kulturhistorie som Malurt — Artemisia absinthium. Fra de parisiske caféborde i det 19. århundredes bohemebevægelse til oldtidens febermedicin og middelalderens kloster køkken rummer denne intenst aromatiske plante historier fra alle lag af europæisk civilisation. Og bag myten gemmer sig en fascinerende kemisk og botanisk virkelighed.
Botanisk beskrivelse
Artemisia absinthium er en flerårig urt i Asteraceae-familien — den samme botaniske familie som tusindfryd, arnika og kamille. Planten når 60–120 cm og er kendetegnet på sine sølvgrå, fint fjersåede blade dækket af fine hår der giver dem et silkeagtigt udseende. Duften er intens, kampfer-agtig og bitter — karakteristisk og umulig at forveksle. Planten er udbredt i det meste af Europa og temperade dele af Asien.
Absint: myten og virkeligheden
I 1800-tallets Frankrig var absint — en destillat baseret primært på Malurt, anis og fennikel — den mest populære spiritus i cafékulturen. Van Gogh, Baudelaire, Oscar Wilde og Toulouse-Lautrec er alle forbundet med “la fée verte” (den grønne fe). I 1915 forbød Frankrig absint — efter en kampagne der stillede thujone-indholdet ansvarligt for hallucinationer, vold og moralsk forfald.
Moderne farmakologisk analyse viser at absintforbudets grundlæg er var i vidt omfang overdrevet. Thujone-indholdet i historisk absint var for lavt til at producere de dramatiske effekter der blev tilskrevet det. Den egentlige driver af periodens problemer var med største sandsynlighed simpel alkoholforgiftning kombineret med tidens adultererede alkohol.
Thujone: kemi og farmakologi
Thujone er en monoterpenon der findes i to isomere former: alpha- og beta-thujone. Det er det primære “aktive” stof i Malurts æteriske olie og forekommer desuden i Salvia officinalis (salvie) og Thuja occidentalis.
Thujone er påvist at antagonisere GABA-A receptorer — modsat baldrian der er GABAerg agonist — hvilket forklarer dets konvulsive potentiale ved høje doser. I de koncentrationer der forekommer i traditionel absint og urtemæssige tilberedninger er effekten imidlertid marginal.
Ud over thujone indeholder Malurts æteriske olie cis- og trans-sabinylacetat, camfen, camfor og adskillige sesquiterpenlact oner — herunder absinthin og artabsin — der er ansvarlige for den intense bitterhed.
Traditionel medicinsk brug
Før absintmyten var Malurt en respekteret medicinplante med fl ere tusind års history:
- Feber og malaria: Artemisia-slægten er rig på antimalarielle forbindelser — den nobe lpris-belønnede artemisin stammer fra Artemisia annua. Absinthin har påvist svag antiplasmodial aktivitet.
- Fordøjelse: Malurt er en klassisk bitter urt (amara) der stimulerer galdestøm og mavesyresekretion — brugt ved appetitløshed, dyspepsi og lever-galdes ygdomme
- Antiparasitær brug: Malurt har en lang folkemedicinsk tradition mod tarmparasitter, understøttet af in vitro-studier
Malurt i det moderne køkken
Efter absintforbudets ophævelse i de fleste europæiske lande (Schweiz 2005, EU generelt på ingen tidspunkt forbudt for urtemedicin) er Malurt igen tilgængelig som urte ingredient. Den bruges i vermoutproduktion, alpine bitter-likører og som køkken-bittermiddel.
Malurt hos Ethnoplanet
Ethnoplanet sælger Malurt (Artemisia absinthium) af dokumenteret botanisk oprinde lse. Se vores botaniske planside om Artemisia absinthium og vores øvrige europæiske urter.