Schinopsis balansae (Quebracho)

Hvad er Quebracho?

Quebracho (Schinopsis balansae) er et stort, løvfældende træ tilhørende familien Anacardiaceae (sumakfamilien). Træet er hjemmehørende i Gran Chaco-regionen i Sydamerika – det enorme, halvtørre slettelandskab der strækker sig over det nordlige Argentina, det vestlige Paraguay og det sydøstlige Bolivia. Quebracho er et imponerende træ, der kan nå højder på 15–25 meter med en massiv stamme og en bred, åben krone. Navnet “quebracho” stammer fra det spanske “quiebra hacha” – “øksebryderen” – en reference til veddets ekstraordinære hårdhed og densitet (specifik vægt ca. 1,2 – det synker i vand). Barken er dybt furet, gråbrun, og veddet er mørkerødt til rødbrunt. Bladene er små, sammensatte med talrige småblade, og blomsterne er uanselige, grønlige. Quebracho har en dobbelt identitet i den etnobotaniske kontekst: som kilde til et af verdens hårdeste træsorter og for barkens indhold af tanniner og spor af yohimbin-lignende alkaloider. Læs vores komplette guide til Quebracho og artiklen om Quebracho i Guaraní- og Toba-tradition.

Traditionel brug

I Gran Chaco-regionens folkemedicin har Quebracho-bark en tradition som febernedsættende, fordøjelsesfremmende og respiratorisk middel. Guaraní- og Toba-folkene samt de europæisk-efterkommere criollo-befolkninger bruger barkdekokt mod feber, malaria, mave-tarm-problemer og åndedrætsbesvær, herunder astma og bronkitis. Barken anses for at have adstringerende, antiinflammatoriske og tonic-egenskaber. I den bredere sydamerikanske folkemedicin har quebracho-bark været brugt som et mildt aphrodisiakum, og den har tiltrukket interesse på grund af dens indhold af tanniner og spor af indol-alkaloider med potentiel yohimbin-lignende aktivitet. I den industrielle kontekst er Quebracho-veddet en af verdens vigtigste kilder til vegetabilsk tannin, brugt i lædergarveriet siden det 19. århundrede. Gran Chaco-regionens tanninekstraktionsindustri var en af de vigtigste økonomiske aktiviteter i det nordlige Argentina i det tidlige 20. århundrede, og quebracho-skovene blev intensivt udnyttet. Den traditionelle brug af barken som medicin er forbundet med den bredere Gran Chaco etnobotaniske tradition, der er dokumenteret af forskere som Pastor Arenas og Gustavo Scarpa. Se også vores artikel om Quebracho-tanniner og botanisk kemi.

Etnobotanisk og kulturel betydning

Quebracho er kulturelt uadskillelig fra Gran Chaco-regionens identitet. Træet er et nationalsymbol i det nordlige Argentina og repræsenterer den hårde, modstandsdygtige natur i dette halvtørre landskab. Quebracho-skovene – quebracho colorado (rød quebracho, Schinopsis-arter) og quebracho blanco (hvid quebracho, Aspidosperma quebracho-blanco) – definerer Chaco-biomen. Den intensive udnyttelse af quebracho-veddet i tanninekstraktionsindustrien i det sene 19. og tidlige 20. århundrede ændrede radikalt regionens økologi og økonomi og reducerede quebracho-bestandene dramatisk. I dag er S. balansae opført som sårbar art i Argentina, og bæredygtig forvaltning er en prioritet. For de indigene folk i Gran Chaco – Toba, Wichí, Mocoví og andre grupper – er quebracho-skoven en essentiel del af deres territorium og livsgrundlag. Etnobotanisk repræsenterer Quebracho forbindelsen mellem industriel udnyttelse og traditionel medicinplantebrug.

Aktive forbindelser og kemi

Den kemiske profil af Schinopsis balansae-bark domineres af kondenserbare tanniner (proanthocyanidiner), der kan udgøre 20–40 % af barkens tørvægt. Disse tanniner er primært profisetinidin- og prorobinetinidin-type flavanoid-oligomerer og polymerer, der har stærke adstringerende, antioxidative og antimikrobielle egenskaber. Den farmakologisk mest interessante komponent er tilstedeværelsen af spor af indol-alkaloider med strukturel lighed med yohimbin. Quebrachine (en yohimbin-stereoisomer, sandsynligvis identisk med aspidospermin fra den ubeslægtede hvide quebracho) er rapporteret i visse analyser, om end identifikationen er omdiskuteret. Flavonoider, herunder fisetin og robinetin, bidrager til den antioxidative kapacitet. Stilbener (resveratrol-derivater) er også påvist. Den høje tanninkoncentration er grundlaget for træets industrielle anvendelse i lædergarvning, mens de potentielle alkaloidkomponenter har tiltrukket interesse i den etnofarmakologiske forskning. Sammenlignet med Yohimbe-bark (Pausinystalia yohimbe) er det eventuelle yohimbin-lignende alkaloidindhold i Quebracho væsentligt lavere og mindre veldokumenteret.

Botanisk klassifikation

Slægten Schinopsis omfatter syv arter, alle hjemmehørende i Sydamerika. S. balansae (quebracho colorado chaqueño) og S. lorentzii (quebracho colorado santiagueño) er de vigtigste arter for tannin-udvinding. Arten adskiller sig fra “hvid quebracho” (Aspidosperma quebracho-blanco, Apocynaceae), der tilhører en helt anden familie. Arten blev beskrevet af Adolf Engler baseret på materiale fra Paraguay.

Geografisk udbredelse og habitat

Schinopsis balansae er hjemmehørende i den østlige Gran Chaco-region, primært i det nordøstlige Argentina (Chaco, Formosa, Santa Fe, Corrientes), det vestlige Paraguay og det sydøstlige Bolivia. Træet vokser i halvtør, subtropisk skov (Chaco-skov) med markant tørsæson (4–6 måneder) og årsnedbør på 600–1200 mm. Temperaturer svinger fra over 40 °C om sommeren til frostrisiko om vinteren. Jordbundstypen varierer fra lerede oversvømmelsesflader til sandede arealer. Quebracho er en langsomt voksende klimaksart, der definerer den modne Chaco-skov.

Dyrkning og indsamling

Quebracho vokser ekstremt langsomt – det kan tage 50–100 år at nå kommerciel størrelse. Formering sker fra frø, men vækstraten gør plantagedyrkning upraktisk i kommerciel skala. Kommercielt tilgængeligt barkmateriale stammer fra bæredygtigt forvaltede naturlige bestande i Argentina og Paraguay. Ethnoplanets Quebracho stammer fra ansvarlige sydamerikanske kilder.

Sikkerhed og forholdsregler

Dette produkt er ikke et lægemiddel og må ikke anvendes til diagnosticering, behandling eller forebyggelse af sygdomme. Quebracho-bark er rig på tanniner, som i høje doser kan forårsage mave-tarm-irritation, kvalme og opkastning. Langvarig indtagelse af store mængder tanniner er forbundet med potentiel hepatotoksicitet og interaktion med jernabsorption. Eventuelle spor af yohimbin-lignende alkaloider kan medføre interaktioner med antihypertensiva og serotonerge lægemidler, om end koncentrationerne er lave. Brug frarådes under graviditet og amning. Konsulter altid en kvalificeret sundhedsfaglig person.

Relaterede planter

Yohimbe (Corynanthe yohimbe) deler et potentielt yohimbin-lignende alkaloidindhold med Quebracho, om end i langt højere koncentrationer. Stepperude (Peganum harmala) er en anden plante med indol-alkaloider, der virker på monoaminsystemet.

Køb Quebracho hos Ethnoplanet

Ethnoplanet tilbyder Quebracho (Schinopsis balansae) som bark af høj kvalitet. Udforsk vores udvalg af traditionelle urter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen mellem rød og hvid quebracho?

Rød quebracho (Schinopsis balansae og S. lorentzii, Anacardiaceae) og hvid quebracho (Aspidosperma quebracho-blanco, Apocynaceae) er botanisk ubeslægtede træer, der deler det spanske navn “quebracho” på grund af begges ekstremt hårde ved. Rød quebracho har rødbrunt ved, er rig på kondenserbare tanniner og bruges primært i lædergarvning. Hvid quebracho har lysere ved og indeholder indol-alkaloider, herunder aspidospermin (quebrachine), med potentiel farmakologisk aktivitet. I folkemedicinen bruges begge arter, men med forskellige indikationer. Det er vigtigt at skelne mellem de to, da deres kemiske profiler er markant forskellige.

Indeholder Quebracho yohimbin?

Spørgsmålet er omdiskuteret. Ældre litteratur rapporterer “quebrachine” som et alkaloid i Schinopsis-bark med yohimbin-lignende struktur. Nyere analyser har dog haft vanskeligt ved at bekræfte tilstedeværelsen af yohimbin selv i S. balansae, og det er muligt, at de historiske rapporter skyldes forveksling med hvid quebracho (Aspidosperma quebracho-blanco), der indeholder aspidospermin – en forbindelse, der også har været kaldt “quebrachine.” Den eventuelle yohimbin-lignende aktivitet af rød quebracho-bark er sandsynligvis svag sammenlignet med ægte Yohimbe-bark.

Hvorfor er Quebracho-skovene truede?

Gran Chaco-regionens quebracho-skove er blandt de mest truede skovøkosystemer i Sydamerika. Truslen er dobbelt: historisk intensiv tanninekstraktionsindustri i det tidlige 20. århundrede decimerede store arealer, og i nyere tid har skovrydning til landbrug (soja, kvæg) accelereret. Argentina mistede over 70 % af sine oprindelige Chaco-skove i det 20. århundrede. S. balansae er særligt sårbar på grund af sin ekstremt langsomme vækstrate – et fældet træ kan repræsentere hundrede års vækst. Bevaringsorganisationer arbejder aktivt på at beskytte de resterende bestande og fremme bæredygtig forvaltning.

Hvad bruges Quebracho-tanniner til?

Quebracho-tanniner (kondenserbare proanthocyanidiner) er en af verdens vigtigste kilder til vegetabilsk tannin og bruges primært i læderindustrien til garvning af dyrehuder. Tanninerne binder til kollagenfibre i huden og gør den modstandsdygtig mod nedbrydning. Ud over lædergarvning bruges quebracho-tanniner i vinindustrien som klaringsmiddel og antioxidant, i træbeskyttelse, i olieindustrien som boreslamsadditiv og i nyere tid som biobaseret lim og bindemiddel. Den årlige globale produktion af quebracho-tanninekstrakt er over 100.000 tons, primært fra Argentina og Paraguay.

Kilder og referencer

1. Arenas, P. (2003). Etnografía y Alimentación entre los Toba-Ñachilamole#ek y Wichí-Lhuku’tas del Chaco Central (Argentina). Pastor Arenas.
2. Adamczeski, M.L. et al. (2018). “Phytochemistry and biological activities of Schinopsis balansae Engl. (Anacardiaceae).” Natural Product Research, 32(20), 2471–2474.
3. Burkart, A. (1952). “Las leguminosas argentinas, silvestres y cultivadas.” Acme Agency, Buenos Aires.